Vi har samlet lidt tal sammen for fangsterne af havørred og laks tilbage i tiden.
Først præsenteres havørredfangsterne og i næste afsnit kan man se lidt om laksefangsterne i Brede Å.

Der har i mange år været indsamlet fangstdata fra medlemmerne, og som det ses på næste figur 1, så har fangsterne varieret en del gennem tiden, ligesom medlemstallet også har varieret. Især var der en voldsom medlemsnedgang i slutningen af 90´erne, hvilket nok hang sammen med, at fangsterne dalede ret markant i første halvdel af 90´erne.
Mange forbandt de dalende fangster med genslyngningen af Brede Å, som fandt sted i perioden fra omkring 1990 til midt i nullerne. Fangster i Vidå viste dog samme tendens i samme periode, så årsagen skal måske i højere grad findes i havørredernes overlevelse i havet.

Figur 1 Medlemstal og havørredfangster

For at få en idé om hvordan ørredbestanden udvikler sig, er lystfiskerfangster ofte en fin indikator. Man skal dog huske at tage højde for svingende medlemstal, og især hvis disse er markante. Derfor er der i Figur 2 kompenseret for udsving i medlemstal og figuren beskriver fangster pr. medlem i perioden 1996, hvor fangsterne var lavest, og frem til 2020.

Figur 2 Havørredfangster pr. medlem fra 1996-2020

Af figur 2 ser det ud til at havørredbestanden i  Brede Å er i fremgang, og i 2020 blev der fanget det højeste antal havørreder de seneste 25 år. 

Fangsten af havørred er ofte afhængig af vejret, og den tørre sommer og efterår i 2018 havde også en markant effekt på antallet af fangede havørred.

Hvornår på året fanges havørrederne? På næste figur 3 ses fangsten af havørred pr. måned fra 2017-2020.

Figur 3 Havørredfangster pr. måned fra 2017-2020

Af figuren ses at det kan variere meget hvor godt havørredfiskeriet er den enkelte måned. Ofte har man det bedste fiskeri, når der er kommet regn, og åen er steget. En regnfuld juli kan give rigtig godt fiskeri, men kommer vandet først i september er september måske den bedste.

Hvor store er havørrederne i Brede Å? Af næste figur 4 ses hvordan de fangede havørreders længdefordeling var i 2020.

Figur 4 Længdefordeling af fangede havørred i 2020

Af figuren ses at de fangede havørreder havde en gennemsnitsstørrelse ca. 55 cm, hvilket er meget almindeligt, også i andre vandløb. Årets største fangede havørred var 82 cm.

Kønsfordelingen på de fangede havørred var ca. 1/3 hanner og 2/3 dele hunner. En helt almindelig kønsfordeling blandt havørreder. Grunden til det ikke er 50:50 er, at en mindre andel af hannerne smoltificerer i forhold til hunnerne. Hannerne har derfor en større tilbøjelighed til at blive til bækørreder, end hunnerne. Hos bækørred udgør hannerne ofte 2/3 dele.

Figur 5 Kønsfordeling af de fangede havørred i 2020

Hvad blev havørrederne i 2020 fanget på? På næste figur er vist fordelingen af fangede havørred på forskellige agntyper.

Figur 6 Antal havørred fanget på forskellige typer agn i 2020.

Langt de fleste havørred fanges på spinner. Figuren afspejler nok i høj grad hvad der bliver fisket mest med.

Hvordan er forholdet mellem hjemtagne og genudsatte havørred?

Figur 7 Forholdet mellem hjemtagne og genudsatte havørred i 2020

Lige omkring 60% af de fangede havørred hjemtages, mens ca. 40% genudsættes. Genudsætning er et vigtigt redskab til at bevare og styrke havørredbestanden, når fiskepresset er højt, eller der skal opbygges en større bestand, fx i forbindelse med gennemførelse af restaureringsprojekter og udlægning af gydegrus.

Blandt andet er det også derfor, at der for laks er kvoter for hvor mange laks der må hjemtages i de enkelte vandløb. Kvoterne skulle gerne være med til at sikre tilstrækkeligt med gydefisk, sådan at der produceres yngel og bestandende kan vokse. Dette fører os videre til lidt statistikker for laksefangsterne, som beskrives i næste afsnit.

Fra 1991 frem til 2004 blev der i Brede Å udsat yngel af laks. Lakse yngelen bestod af en blanding af Irske, Skotske og Svenske laks, fordi man vurderede at den oprindelige vestjyske laks var uddød. Det var et forsøg på at genskabe en ny laksebestand i de Jyske vestvendte vandløb. Laksene slog dog aldrig rigtig an, og var ikke genetisk tilpassede til de jyske vandløb. I perioden fandt man ud af, at der var ganske få laks tilbage af de oprindelig Jyske stammer i bl.a. Skjernå, Storå, Varde Å og Ribe Å. I Brede Å blev der ikke fundet individer af en oprindelig stamme.

I 2010 blev der udsat laks af vestjysk afstamning i form af ½ års laks fra Ribe Å, og fra 2012 kom Brede Å med i laksehandlingplanen. Der er siden hvert år udsat yngel af laks i Brede Å. Det startede med 5000 ½ års laks i 2012, 10.000 stk fra 2013, 15.000 stk fra 2018, 20.000 stk fra 2020 og fra 2021 bliver det 25.000 stk ½ års yngel udsat i Brede Å.

Opgangen af laks i Brede Å er siden udsætningerne steget markant. Ofte går der 4-5 år fra der udsættes lakseyngel til det kan ses på fangsttallene. Det er dog ikke kun laks, der er udsat som yngel i Brede Å, som fanges. Antallet af opgangslaks består også af en andel laks, som er udvandret fra et andet af de vestjyske laksevandløb. Dvs. hvis der kommer flere laks i Ribe Å, Kongeå, Skjern å osv., så har det også en afsmittende effekt på antallet af laks i Brede Å. Det er formentlig også derfor man ser stigende laksefangster i Brede Å inden udsætningen af vestjyske laks begyndte. Figur 8 nedenfor viser udviklingen i laksefangsterne i Brede Å.

Figur 8 Medlemstal og laksefangster

For at kunne få en idé om hvordan Laksebestanden udvikler sig, er lystfiskerfangster ofte en fin indikator. Man skal dog huske at tage højde for svingende medlemstal, og især hvis disse er markante. Derfor er der i figur 9 kompenseret for udsving i medlemstal og beskriver fangster pr. medlem i perioden 1995, og frem til 2020.

Figur 9 Laksefangster pr. medlem fra 1995-2020

Af figur 9  ses at laksebestanden i Brede Å er i fremgang og i 2020 blev der fanget det højeste antal laks de seneste 25 år (149 stk, figur 8). I 2017 blev der dog fanget et højere antal pr. medlem. 

Fangsten af laks er ikke lige så afhængig af vejret (regn),som havørredfiskeriet. Laks hugger ofte rigtig gerne i høj solskin. Af figur 10 fremgår antallet af fangede laks fordelt på måneder i perioden 2017-2020. Laksesæsonen er ofte delt i 2. En forårssæson, hvor de første store laks kommer ind i åen, og en efterårssæson, hvor de mindre laks (grilse) kommer og bidrager til fiskeriet.

Den tørre sommer og efterår i 2018 havde også en markant effekt på antallet af fangede laks. 

Figur 10 Laksefangster pr. måned fra 2017-2020

Hvor store er laksene i Brede Å? Af næste figur ses hvordan de fangede laks fordeler sig på længde i 2020.

Figur 11 Længdefordeling af fangede laks i 2020

Af figuren ses at de fangede laks havde en gennemsnitsstørrelse ca. 75 cm. De fangede laks består af flere årgange. En god portion smålaks (grilse) som har været i havet i ca. 1½ år inden de kommer ind i åen, med en længde på op til ca. 70 cm. En portion mellemlaks, som har været ca. 2 år i havet og er vokset til en størrelse på mellem ca. 70 og 95 cm med en gennemsnitsstørrelse på ca. 80 cm,  og en portion storlaks der har været 3-5 år i havet og når en størrelse på +95 cm.

Bestanden af gydelaks i Bredeå fordeler sig i år 2020 med ca. 50% grilse og 50% større laks, hvilket også se på figur 12.

Figur 12 Antallet af laks hhv. over og under 75 cm i årene 2017-2020

En tommelfingerregel siger at hvis der er mange smålaks, får man en god opgang af mellemlaks året efter. Men det er blot en tommelfingerregel.

Kønsfordelingen på de fangede laks var ca. 50% hanner og 50% hunner. En helt almindelig kønsfordeling blandt laks. Til forskel fra havørred, er der ingen laks, som forbliver i vandløbet, ligesom en bækørred. Alle lakseungfisk trækker ud i havet for at vokse sig store. 

Figur 13 Kønsfordeling af de fangede laks i 2020

Hvad blev laksene i 2020 fanget på? På næste figur er vist fordelingen af fangede laks på forskellige agntyper.

Figur 14 Antal laks fanget på forskellige typer agn.

Langt de fleste laks fanges på spinner, men også orm tager en del laks.

Hvordan er forholdet mellem hjemtagne og genudsatte laks?

Figur 15 Forholdet mellem hjemtagne og genudsatte laks i 2020

Lige omkring 30% af de fangede laks hjemtages, mens ca. 70% genudsættes. Genudsætning er et vigtigt redskab til at bevare og styrke laksebestanden når der skal opbygges en større bestand. 

Blandt andet er det også derfor, at der for laks er fastsat kvoter for hvor mange laks, der må hjemtages i de enkelte vandløb. Kvoterne skulle gerne være med til at sikre tilstrækkeligt med gydefisk, sådan at der produceres yngel nok til at bestandene vokser. 

For at styrke og øge bestanden af laks i Brede Å, er en af Vandplejens store opgaver også at skabe nye gydeområder for laksen.